Book et kunstforedrag.
KUNSTMALER BENTE ELISABETH fortæller om sit forhold til og arbejde med Arktis, Norden, skaberværket, naturens betydning, og arbejde med projekter ang. klimaforandringer. Samt om tilblivelses processen af malerier, udstillinger og udsmykninger. Og hvad drivkraften er som kunstner.
Kunst, klima og skaberværket
Kunstmaler Bente Elisabeth Endresen er fascineret af Skaberværket. Al den vidunderlige natur, der omgiver os, er et uudtømmeligt tema i hendes malerier.
Hun vil fortælle om Arktis, der har en særlig plads i hendes verden via opvækst i Nord-Norge, mange år på Grønland og utallige besøg på Svalbard. Naturens storslåethed og sårbarhed sætter stærkt indtryk. Hendes malerier har klart de intense nordiske og arktiske farver.
Fascinationen af naturen, og tanker om vort forhold til denne, har ført til arbejde med kunst og klima, bl.a. i samarbejde med især nordiske kunstnere og forskere.
Hendes rejser til andre dele af verden, har bragt mange oplevelser af anderledes kultur, natur og miljø. Fra Indien, Japan, Iran, Europa og Amerika er der historier at fortælle.
I Norden har malerier under temaet Skabelsen været vist på kunstmuseer og i adskillige kirker, samt i udsmykning af virksomheder. Og et glad blomsterbillede ejes af H.M. Dronning Margrethe.